Europæisk forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og omstilling skal sikres gennem elektrificering. Og vejen dertil går via varmepumper til hjem, industri og fjernvarme.
Det er visionen i EU-Kommissionens nyligt udgivne Electrification Action Plan, der med sine 15 konkrete anbefalinger, giver konkrete inputs til en fordobling af andelen af strøm i det europæiske energiforbrug fra 23 % til 46 % frem mod 2040. Midlet er skalering af eksisterende kommercielle løsninger, hvori varmepumper står centralt.
Og der skal være 100 mio. af dem i 2040, over tre gange så mange som i dag varmer europæiske bygninger op.
Husholdninger og virksomheder
Forholdet mellem el- og gasprisen er på europæisk plan en udslagsgivende faktor for udrulningen af varmepumper. Salget er således tre gange højere i EU-lande med lave gas-elprisforhold end hos dem med størst relativ forskel, hvor faktor 3 er identificeret som et væsentligt tippepunkt.
Derfor har EU-Kommissionen sat et indikativt loft for prisforholdet mellem el og gas ved en faktor 2,5 for private kunder og 2,0 for industri, med skat og afgifter på el som fokuspunkter for at opnå dette forhold.
Med den aktuelle minimumsafgift på el er prisforholdet mellem el og gas i Danmark <2 for privatkunder og altså i den lave ende på europæisk plan.
For at lette Investeringen i en varmepumpe peger handlingsplanen på to midler, der hhv. reducerer omkostningen og hjælper med finansiering.
Første er nedsættelse af moms på varmepumper, for at reducere dem samlede pris. I 2025 havde Belgien, Tjekkiet, Frankrig Irland, Portugal og Storbritannien lavere moms på varmepumper end gasfyr.
Andet middel er ‘Social leasing’ af varmepumper; en model, hvor investering i en varmepumpe for en sårbar husholdning, finansieres af en kombination af tilskud og tilbagebetaling via den løbende driftsbesparelse varmepumpen giver ift. tidligere fossil varmeløsning.
EU’s Social Climate Fund understøtter finanseringen af nationale initiativer hertil og i Frankrig forventes kommercielle at kunne tilbyde dette til kunder i efteråret 2026. I Danmark er målrettede tilskud indskrevet i regeringsgrundlaget, men lovgivning og udmøntning udestår.
Industri og større bygninger
Med udgangspunkt i at 60 % af industriens brændselsbaserede energibehov teknisk set kan elektrificeres, fokuserer EU-Kommissionen ligeledes på finansiering inden for industrisektoren med øremærkning af ETS-midler til dekarbonisering. Hertil er der en rød tråd mellem industri og fjernvarme via udnyttelse af overskudsvarme, der i 2050 skal dække 11 % af EU’s samlede varmebehov. Til dette formål vil EU lancere et ‘Waste Heat Initiative’ netop med fokus på anvendelse af overskudsvarme internt i industri såvel som i fjernvarmen.
For større bygninger er fokus først og fremmest på offentligt byggeri, hvor EU-Kommissionen ønsker at fremme udrulningen af varmepumper via udformningen af udbud. Ligeledes forventes det at en kommende Cooling and Heating Action Plan bl.a. vil adressere det stigende behov for energieffektiv køling i bygningsmassen.
Den udførende arbejdskraft
En tredobling af varmepumper i Europa frem mod 2040 forventes iflg. IEA at kræve en tredobling af den faglærte arbejdskraft til installation og service, fra de nuværende ca. 165.000 til 500.000. For at imødekomme dette behov, ønsker EU-Kommissionen at lancere oplysningskampagner for at tiltrække unge til tekniske erhvervsuddannelser og etablering af uddannelsespartnerskaber mellem skoler og industri, der med viden og udstyr kan understøtte uddannelserne.
Sideløbende vil EU-Kommissionen præsentere Construction Services Act ultimo 2026, der bl.a. arbejder mod harmonisering af krav inden for byggeri og installation. Dette behov er flankeret af den forventede vækst i udrulningen af elbiler og ladestandere, elinfrastruktur og sol- og vindproduktion, der alle vil bidrage til en øget efterspørgslen på faglært arbejdskraft. Samlet set vurderer EU-Kommissionen at dette vil kræve en vækst på 50 % i energisektorens arbejdsstyrke.
Arkitekturen for fremtidig lovgivning
EU-Kommissionens Electrification Action Plan er, som navnet antyder, en handlingsplan. Den peger både ud mod EU’s medlemslande på en række handlingsmuligheder, der ligger inden for den eksisterende lovgivning. Eksempelvis er skatter, afgifter og målrettet hjælp til sårbare borgere noget de enkelte medlemslandende kan rykke på i egen ret. Samtidig optegner den retningen for kommende EU-lovgivning, hvor særligt revisionen af ETS-direktivet og nye ‘network codes’, der udvikler elmarkedet er effektfulde ift. målet om elektrificering af varmeforsyningen.
Skriv et svar