Mens gasprisen er på himmelflugt, og en dyr vinter venter danskerne, lægger regeringen op til at sløjfe Varmepumpepuljen, der støtter danskernes overgang fra sort gas- til grøn elvarme. Det er vigtigt, at ordningen erstattes med en ny ramme, der støtter boligejere med de laveste ejendomsværdier, mener SYNERGI, TEKNIQ, Landdistrikternes Fællesråd og Varmepumpeindustrien.
Af Claus Ekman, direktør i SYNERGI, Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, Steffen Damsgaard, formand i Landdistrikternes Fællesråd og Niels Peter Skov, formand i Varmepumpeindustrien
Der er behov for en ”omfattende elektrificering af Danmark, så vi hurtigst muligt fjerner vores afhængighed af naturgas og olie.” Sådan lyder det meget fornuftigt i regeringsgrundlaget. Samtidig fremgår det dog af regeringens forslag til næste års finanslov, at Varmepumpepuljen, der netop erstatter danskernes afhængighed af sort gas og olie med grøn el, sløjfes fra næste år.
Det betyder ikke, at regeringen dropper ambitionen om grøn varme i danskernes radiatorer. Men lige nu efterlader udmeldingen et gab mellem mål og virkemidler. Beslutningen risikerer at bremse den grønne omstilling, særligt i mange landsbyer og yderområder, hvor behovet for individuelle varmeløsninger er størst og fjernvarmen ikke en mulighed.
Uklarheden kommer, samtidig med at den europæiske gaspris på et år er tredoblet og truer med at give de godt 260.000 danske gaskunders varmeregning et heftigt nøk op. Det er derfor vigtigt, at der snarest muligt kommer klarhed over, hvordan støtten til varmepumper ser ud fra årsskiftet. Her er vores bud på, hvordan regeringen bør udfylde det nuværende tomrum.
Grøn varme og lave energiregninger må ikke være forbeholdt de velhavende
Det er først og fremmest afgørende, at støtten fremover målrettes de danskere, der har mest brug for den. I øjeblikket kan parcelhusejeren i Gentofte med en gennemsnitlig friværdi på 6,9 mio. kr. få samme støtte som en parcelhusejer i Lemvig, der i gennemsnit har 432.000 kr. i friværdi.
En boligejer med en stor friværdi kan også forholdsvis enkelt låne restbeløbet til en varmepumpe, nye vinduer eller en omfattende energirenovering, mens en boligejer med en lav ejendomsværdi, en begrænset friværdi og lavere opsparing ofte har sværere ved at forlade banken med et lån i baglommen.
Det skaber en geografisk ulighed i boligejernes muligheder for at ruste sig mod de stigende priser ved at investere i teknologi, der bidrager til en lavere energiregning. Særligt familier, der bor i boliger med et dårligt energimærke, der varmes op med gas, rammes hårdt. Under energikrisen i 2022 steg energiregningen for disse boligejere med op til 5.000 kroner om måneden. Dermed rammer energikriser de mest udfordrede husholdninger dobbelt hårdt: De har sværere ved at nedbringe energiregningen. Og energiforbruget tager en større bid af husstandens rådighedsbeløb. Det paradoks bør en ny støtteordning til varmepumper bidrage til at løse.
Målret støtten til de største behov
Vi foreslår derfor, at en ny tilskudsmodel målrettes boligejere med de laveste ejendomsværdier og udformes, så tilskuddet går op, når den pågældende boligs værdi går ned. Det er også vigtigt, at det maksimale tilskud bliver i en størrelse, hvor en varmepumpe kommer inden for de økonomisk mest udfordrede husstandes rækkevidde. Derfor bør den nuværende puljes beløbsgrænse på 27.000 kr. hæves på bekostning af de mest velstillede danskeres adgang til puljen.
En sådan justering af støtten vil også styrke den grønne omstilling i landdistrikterne, hvor varmepumper og termonet er nøglerne til grøn varme, og dermed bidrage til regeringens ambition om et Danmark i bedre balance mellem land og by. Finansieringen kan komme fra EU’s sociale klimafond eller fra den 3,2 mia. kr. store elektrificeringsramme, som regeringen foreslår i sit finanslovsudspil.
Det er generelt vigtigt, at regeringen den kommende tid formår at sammentænke de løse ender, der lige nu er i dansk energipolitik. Danskerne har derfor brug for at vide, om lige netop deres radiator i fremtiden skal opvarmes via fjernvarme eller med el fra en varmepumpe.
For fossil energi er dyr. Den skader vores klima. Den har en geografisk slagside. Og den fastholder os i et afhængighedsforhold til gaseksportørerne Putin og Trump. Fossil energi skal ud af vores radiatorer. Hellere i dag end i morgen.
