Der er fortsat stor interesse blandt danske boligejere for at skifte olie- og gasfyret ud med en varmepumpe. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at der i 2026 er indsendt 18.919 ansøgninger til varmepumpepuljen for i alt 511,9 mio. kr. Indtil videre er der givet 16.284 tilsagn for i alt 441,21 mio. kr. Af årets tilsagn er der foretaget 2.093 udbetalinger, svarende til 56,48 mio. kr.

Boligejerne må dog væbne sig med tålmodighed, når de har fået installeret varmepumpen og søger om at få tilskuddet udbetalt. Ifølge en aktindsigt hos Energistyrelsen er sagsbehandlingstiden for udbetaling steget fra 19 dage i september 2025 til 34 dage i september 2026. Det svarer til en stigning på knap 80 procent. Herefter kan der gå op til yderligere 14 dage, før pengene står på boligejerens konto.

Det understreger behovet for, at administrationen af puljen kan følge med interessen. Varmepumper er en af de mest oplagte veje væk fra olie og gas i de danske hjem, og den store interesse for varmepumpepuljen er derfor positiv, men tilskuddet skal også fungere smidigt i praksis, så boligejere ikke venter unødigt længe på at få de penge, de er blevet stillet i udsigt.

Tilskuddet fra varmepumpepuljen er på 27.000 kroner. For mange familier er tilskuddet en væsentlig del af økonomien i forbindelse med investeringen, og derfor bør udbetalingen ske så hurtigt og enkelt som muligt.

Fakta: Status på interesse og ventetid på varmepumpepuljen

The post Status på varmepumpepuljen: stor interesse men lang ventetid first appeared on Varmepumpeindustrien.

Regeringens forslag til finanslov lægger op til at omprioritere midler fra Varmepumpepuljen, samtidig med at fjernvarmeområdet tilføres flere penge. Det risikerer at bremse udfasningen af olie– og gasfyr i yderkommunerne, frygter brancheorganisationen Varmepumpeindustrien.

Regeringen har med sit netop præsenterede finanslovsforslag lagt op til at ændre på, hvordan støtten til den grønne omstilling af opvarmningen i de danske hjem prioriteres. Forslaget risikerer at forstærke den geografiske skævhed. For mens boligejere i områder med fjernvarme får glæde af yderligere støtte, står mange boligejere uden for fjernvarmeområderne tilbage med en stor regning for den grønne omstilling.

De konkrete konsekvenser er endnu uklare, men signalet bekymrer Varmepumpeindustrien.

– Det er tankevækkende, at man vælger at tilføre flere midler til fjernvarmen, mens støtten til varmepumper samtidig bringes unødvendigt i spil. Det betyder i praksis, at nogle af de boligejere, der allerede har adgang til kollektive løsninger, prioriteres højere end de familier, som bor uden for fjernvarmeområderne og må klare omstillingen på egen hånd, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien.

Varmepumpepuljen virker
Prioriteringen undrer også Varmepumpeindustrien, fordi der er stor interesse for varmepumpepuljen. 19.000 danskere har allerede søgt om at få tilskud, og der er fortsat brug for økonomisk hjælp for at få flere danskere væk fra olie- og gasfyr.

– Hvis regeringen vil gøre alvor af sine grønne ambitioner, bør man styrke hjælpen til de boligejere, der har de største finansieringsudfordringer. Den grønne omstilling styrkes ikke af at fjerne et af de få redskaber, der faktisk hjælper almindelige familier med at træffe det grønne valg, siger Niels Peter Skov.

Varmepumpeindustrien opfordrer nu Folketingets partier til at se nærmere på forslaget under de kommende finanslovsforhandlinger.

– Vi håber, at regeringen vil genoverveje støtten til puljen under forhandlingerne. Danmark når ikke sine klimamål ved at gøre det vanskeligere for boligejerne at investere i de løsninger, der skal erstatte gas- og oliefyr, siger Niels Peter Skov.

The post Regeringen svigter boligejere uden for byerne first appeared on Varmepumpeindustrien.

I sin nye rolle får Bjørn ansvaret for det interne arbejde i Varmepumpeindustrien samt kommunikationen til og med foreningens medlemmer. Med sin faglige baggrund bringer han både brancheindsigt og et stærkt blik for den grønne omstilling med ind i sekretariatet.

Medlemmerne er meget velkomne til at kontakte Bjørn med spørgsmål, input og idéer til foreningens arbejde. Han kan kontaktes på:

Mail: bho@varmepumpeindustrien.dk
Telefonnummer: +45 7742 4241.

Vi ser frem til samarbejdet. Velkommen til, Bjørn!

The post Ny sekretariatsleder i Varmepumpeindustrien first appeared on Varmepumpeindustrien.

Det er visionen i EU-Kommissionens nyligt udgivne Electrification Action Plan, der med sine 15 konkrete anbefalinger, giver konkrete inputs til en fordobling af andelen af strøm i det europæiske energiforbrug fra 23 % til 46 % frem mod 2040. Midlet er skalering af eksisterende kommercielle løsninger, hvori varmepumper står centralt.
Og der skal være 100 mio. af dem i 2040, over tre gange så mange som i dag varmer europæiske bygninger op.

Husholdninger og virksomheder
Forholdet mellem el- og gasprisen er på europæisk plan en udslagsgivende faktor for udrulningen af varmepumper. Salget er således tre gange højere i EU-lande med lave gas-elprisforhold end hos dem med størst relativ forskel, hvor faktor 3 er identificeret som et væsentligt tippepunkt.

Derfor har EU-Kommissionen sat et indikativt loft for prisforholdet mellem el og gas ved en faktor 2,5 for private kunder og 2,0 for industri, med skat og afgifter på el som fokuspunkter for at opnå dette forhold.
Med den aktuelle minimumsafgift på el er prisforholdet mellem el og gas i Danmark <2 for privatkunder og altså i den lave ende på europæisk plan.

For at lette Investeringen i en varmepumpe peger handlingsplanen på to midler, der hhv. reducerer omkostningen og hjælper med finansiering.
Første er nedsættelse af moms på varmepumper, for at reducere dem samlede pris. I 2025 havde Belgien, Tjekkiet, Frankrig Irland, Portugal og Storbritannien lavere moms på varmepumper end gasfyr.
Andet middel er ‘Social leasing’ af varmepumper; en model, hvor investering i en varmepumpe for en sårbar husholdning, finansieres af en kombination af tilskud og tilbagebetaling via den løbende driftsbesparelse varmepumpen giver ift. tidligere fossil varmeløsning.

EU’s Social Climate Fund understøtter finanseringen af nationale initiativer hertil og i Frankrig forventes kommercielle at kunne tilbyde dette til kunder i efteråret 2026. I Danmark er målrettede tilskud indskrevet i regeringsgrundlaget, men lovgivning og udmøntning udestår.

Industri og større bygninger
Med udgangspunkt i at 60 % af industriens brændselsbaserede energibehov teknisk set kan elektrificeres, fokuserer EU-Kommissionen ligeledes på finansiering inden for industrisektoren med øremærkning af ETS-midler til dekarbonisering. Hertil er der en rød tråd mellem industri og fjernvarme via udnyttelse af overskudsvarme, der i 2050 skal dække 11 % af EU’s samlede varmebehov. Til dette formål vil EU lancere et ‘Waste Heat Initiative’ netop med fokus på anvendelse af overskudsvarme internt i industri såvel som i fjernvarmen.

For større bygninger er fokus først og fremmest på offentligt byggeri, hvor EU-Kommissionen ønsker at fremme udrulningen af varmepumper via udformningen af udbud. Ligeledes forventes det at en kommende Cooling and Heating Action Plan bl.a. vil adressere det stigende behov for energieffektiv køling i bygningsmassen.

Den udførende arbejdskraft
En tredobling af varmepumper i Europa frem mod 2040 forventes iflg. IEA at kræve en tredobling af den faglærte arbejdskraft til installation og service, fra de nuværende ca. 165.000 til 500.000. For at imødekomme dette behov, ønsker EU-Kommissionen at lancere oplysningskampagner for at tiltrække unge til tekniske erhvervsuddannelser og etablering af uddannelsespartnerskaber mellem skoler og industri, der med viden og udstyr kan understøtte uddannelserne.

Sideløbende vil EU-Kommissionen præsentere Construction Services Act ultimo 2026, der bl.a. arbejder mod harmonisering af krav inden for byggeri og installation. Dette behov er flankeret af den forventede vækst i udrulningen af elbiler og ladestandere, elinfrastruktur og sol- og vindproduktion, der alle vil bidrage til en øget efterspørgslen på faglært arbejdskraft. Samlet set vurderer EU-Kommissionen at dette vil kræve en vækst på 50 % i energisektorens arbejdsstyrke.

Arkitekturen for fremtidig lovgivning
EU-Kommissionens Electrification Action Plan er, som navnet antyder, en handlingsplan. Den peger både ud mod EU’s medlemslande på en række handlingsmuligheder, der ligger inden for den eksisterende lovgivning. Eksempelvis er skatter, afgifter og målrettet hjælp til sårbare borgere noget de enkelte medlemslandende kan rykke på i egen ret. Samtidig optegner den retningen for kommende EU-lovgivning, hvor særligt revisionen af ETS-direktivet og nye ‘network codes’, der udvikler elmarkedet er effektfulde ift. målet om elektrificering af varmeforsyningen.

The post 100 mio. varmepumper skal elektrificere Europa first appeared on Varmepumpeindustrien.

Med den seneste revision af F-gasforordningen indføres en række stramninger med betydning for varmepumpebranchen. Med denne vejledning får du overblik og forståelse for forordningens vigtigste elementer:

Nye GWP-grænser

for monoblok og splitanlæg og aktuelle forbudsdatoer.

Forbud mod markedsføring

Den konkrete betydning og betingelser for salg, installation, reparation og service.

Nye krav til uddannelse og certificering

Kravene til teknikere udvides både for arbejde med HFO’er og ikke-fluorerede kølemidler.

The post Værd at vide om F-gasforordningen first appeared on Varmepumpeindustrien.

Den grønne omstilling står ved en skillevej. Rammevilkår, investeringer og elektrificering af de danske hjem er afgørende for, om Danmark fastholder sin position som grønt foregangsland og varmepumperne spiller en central rolle i den udvikling – det budskab har vi med i kufferten til solskinsøen.

Vi deltager i følgende debatter:

Grøn vækst: Flytter investeringerne væk fra Danmark?
Torsdag den 11. juni 2026, kl. 18.00–18.30 – Dansk Erhverv Talkscenen G7
Med deltagelse af Peter Sønderskov, adm. direktør i Nilan

Danmark vil gerne være et grønt foregangsland. Men grøn vækst bliver ikke i Danmark af høflighed – den lander der, hvor investeringer, tempo, regler og risiko hænger sammen. Debatten stiller det spørgsmål, der sjældent lyder godt i festtaler: Er rammevilkårene blevet så svære, at grønne virksomheder vælger udlandet frem for Danmark?

Når konkurrencen bliver politisk
Fredag den 12. juni 2026, kl. 09.00–09.45 – Advokaternes Telt A20
Med deltagelse af Peter Sønderskov, adm. direktør i Nilan

Effektiv konkurrence og uafhængig håndhævelse er grundpiller i et demokratisk velfærdssamfund. Men hvad sker der, når principperne kolliderer med en verden i hastig forandring – hvor USA politiserer sin konkurrencehåndhævelse, Kina subsidierer sine nationale mestre, og Europa presses fra flere sider? Debatten stiller det vanskelige spørgsmål: Er der situationer, hvor hensynet til effektiv konkurrence legitimt må vige for andre hensyn – eller er selve kompromisset den største trussel?

I panelet deltager desuden Rikke Wetendorff Nørgaard, chef for Europapolitik i Dansk Industri og Tine Rønde, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Er danske hjem fremtidens grønne kraftværker?
Lørdag den 13. juni 2026, kl. 09.30–09.55 – Klima- og Energihjørnet C29
Med deltagelse af Jens Henrik Smedegaard Mæng, markedsføringsdirektør i Bosch Nordic

Danske hjem kan blive fremtidens grønne kraftværker – fra passive energiforbrugere til prosumers, der både producerer, lagrer og leverer strøm til elnettet. Solceller, intelligente varmepumper, husstandsbatterier og elbiler er nogle af de fleksible, lokale løsninger, der kan styrke både robusthed og grøn omstilling. Men det kræver, at teknologien er let, at gevinsten er tydelig, og at politikerne skaber rammer, hvor fleksibilitet faktisk betaler sig. Hvordan sætter vi fart på udrulningen?

I panelet deltager desuden Stine Grenaa Jensen, Vice President i Energinet, Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ og Marlene Holmgaard Fris, adm. dir. i Andel Energi

Kom og få en snak med os
Skal vi mødes på Bornholm? Vi taler gerne varmeomstilling, elektrificering og energisektorens fremtid – stort som småt. Grib fat i os på Folkemødet, eller skriv til os på forhånd, så finder vi et tidspunkt.

Vi glæder os til at se dig!

The post Mød Varmepumpeindustrien på Folkemødet! first appeared on Varmepumpeindustrien.

Danske virksomheder vil gerne væk fra olie og gas. Det står klart, efter at Erhvervspuljen med sine 279 millioner kroner blev fuldt ansøgt på under én uge.

Ifølge Varmepumpeindustrien er den store interesse et tydeligt tegn på, at virksomhederne er klar til at investere i grønne varmeløsninger. Men når efterspørgslen overstiger de afsatte midler, er der behov for handling, lyder det.

– Det er jo i virkeligheden en rigtig god nyhed. Virksomhederne vil gerne omstille sig, og de er klar til at bruge penge på grøn varme. Men når interessen overstiger puljen, så skal rammerne også følge med. Ellers risikerer vi, at investeringsviljen ender i ventetid og frustration i stedet for konkrete omstillingsprojekter, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI).

Usikkerhed bremser virksomhederne
Virksomhederne ved i dag ikke, hvornår de kan forvente svar på deres ansøgninger og om puljens midler rækker til et tilskud. Afklaring kræver sagsbehandling, og Energistyrelsen kan for nuværende ikke oplyse en forventet sagsbehandlingstid. Det skaber usikkerhed, og gør det svært for virksomhederne at planlægge deres investeringer.

– Mange virksomheder er klar til at gå i gang nu. Men når de ikke ved, hvornår der kommer et svar, så bliver det svært at planlægge, bestille anlæg og træffe de endelige beslutninger. Den usikkerhed kan i værste fald bremse en omstilling, som alle ellers er enige om, at vi har brug for, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI).

Erhvervspuljen lukker først for ansøgninger, når der er givet tilsagn om alle midler. Det skal senest ske ved udgangen af november 2026.

Efterspørgslen kalder på handling
VPI opfordrer til tre konkrete tiltag, for at sætte skub i puljen og omstillingen:

• Flere ressourcer til sagsbehandling – så virksomhederne hurtigere får svar og kan komme i gang.
• Flere midler i Erhvervspuljen – så den store efterspørgsel kan imødekommes.
• En opdeling af puljen – i én pulje til energieffektivisering og én til udfasning af olie og gas, så konverteringsprojekterne ikke drukner.

The post Pressemeddelelse: En styrket erhvervspulje kan accelerere omstillingen first appeared on Varmepumpeindustrien.

I Varmepumpeindustrien er vi kommet rigtig langt, siden vi i starten af sidste år besluttede at hæve ambitionsniveauet for vores brancheforening. Målet var mere gennemslagskraft og øget synlighed – og resultaterne kan allerede mærkes.

Vi har lanceret et nyt nyhedsbrev, der læses i og uden for medlemskredsen, vi har tredoblet vores følgerskare på LinkedIn, og vi har firedoblet vores medieomtaler. Vi sætter et aftryk på en række dagsordener og det bliver bemærket.

Dykker vi ned i de politiske og faglige resultater, er der flere gennembrud:

• Varmepumpepuljen: Vi har kæmpet for en styrket pulje med tidligere åbning og større gennemsigtighed for markedsaktører. Det har resulteret i et 27.000 tilskud i år med åbning allerede den 5. februar. Vi har fulgt puljens forbrug tæt og formidlet tæt om afløb og tilbageløb fra tidligere år, der i skrivende stund er på over 90 mio. kroner.
• Teknologikataloget: Gennem vores bidrag til Energistyrelsens opdatering er individuelle varmepumper nu skildret langt mere retvisende – med længere levetid, højere SCOP og lavere installationsomkostninger ved udskiftning mellem varmepumper. Det har en helt konkret effekt af teknologiens repræsentation i bl.a. forbrugerprisloft og fjernvarmeprojektforslag.
• Klimaaftalen: Vi sidder med om bordet hos myndighederne for at drøfte implementeringen af Klimaaftalen om grøn strøm og varme. Her kæmper vi for at sikre rette varme rette sted med hensyn til forbrugerne og det oplyste beslutningsgrundlag vi skylder dem ved valget af deres varmeløsning.

For at styrke videndelingen om både tekniske, kommercielle og politiske tendenser har vi sideløbende skruet op for vores medlemsaktiviteter med månedlige netværksmøder og webinarer.

Klar til næste træk
Vi har nu fået driften på skinner i de nye rammer med administrationen i TEKNIQ. Det betyder endnu mere tid til kerneopgaverne. Særligt glæder jeg mig til at folde disse to initiativer ud i den kommende tid:

1. Nyt erhvervsrejsehold for den tunge varme: Omstillingen fra fossil rum- og procesvarme halter særligt i mindre virksomheder. Derfor har vores nye fokusgruppe for store varmepumper taget initiativ til et rejsehold. Vi vil tage ud til kommuner og erhvervshuse for at vise det enorme potentiale i omstillingen. Stor tak til de medlemmer, der lægger kræfter i dette vigtige arbejde.
2. Maksimal medlemsværdi: Vi lægger netop nu fundamentet til en ny strategi. Målet er at gøre Varmepumpeindustrien til en endnu stærkere og mere indflydelsesrig stemme – skabt af os og for os.

Når myndigheder og politikere i dag inviterer os til at dele vores holdning til alt fra Ecodesign, varmepumpelistens indretning og forbrugerprisloft på fjernvarme, viser det, at vi er på rette vej. Vi skal fortsætte med at sikre varmepumpeteknologien den politiske bevågenhed, den fortjener, alt imens branchen leverer kompromisløs kvalitet.

Jeg ser frem til at løfte opgaverne for og med jer.

Med venlig hilsen,
Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien

The post Formandens beretning: Vi har hævet ambitionerne – og omverdenen bemærker det first appeared on Varmepumpeindustrien.

I 2025 blev der solgt mere end 16.000 luft/vand-varmepumper og jordvarmeanlæg. Det svarer til en stigning på cirka 65 procent i forhold året forinden, viser de nye officielle salgstal.  

– Det er enormt glædeligt, at salget vokser kvartal for kvartal. Det viser, at de danske familier i stigende omfang tager teknologien til sig – på bekostning af gas- og oliefyr, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI). 

Også de mindre luft/luft-varmepumper, der typisk installeres i sommerhuse eller fungerer som supplement, oplevede en vækst og endte med et salg på mere end 35.000 enheder. 

Økonomi og klimahensyn går hånd i hånd 

Bag væksten ligger nogle solide økonomiske argumenter. En varmepumpe giver både en lavere varmeregning og skåner klimaet sammenlignet med de fossile alternativer danskerne skifter fra. 

– Varmepumpens høje energieffektivitet giver den enkelte familie penge i lommen ved at reducere varmeregningen. Typisk tjener den sig selv ind et godt stykke tid, før den skal skiftes og løfter boligens energimærke og værdi undervejs, siger Niels Peter Skov. 

Sund vækst og bedre vilkår 

Markedet for varmepumper er præget af skiftende meldinger om fjernvarme, gasudfasning og støtteordninger. Alligevel vokser salget – og sender et vigtigt signal om, at danskerne ønsker grøn opvarmning og vælger varmepumperne til. 

Med det udgangspunkt ser brancheforeningen Varmepumpeindustrien (VPI) gode muligheder for at holde kursen ind i 2026.  
 
– Markedet og branchen har selv drevet væksten i 2025. Til foråret åbner Varmepumpepuljen med forhøjet tilskud på 27.000 kroner til hr og fru Danmark. Det vil få flere i en grøn retning når de står over for valg af varmeløsning. Som branche er vores fokus, at kvaliteten af produkter og installationer fortsat er høj, siger Niels Peter Skov.

The post Varmepumpesalget steg med 65 procent i 2025 first appeared on Varmepumpeindustrien.

En konvertering fra gas til varmepumpe giver kunderne en samlet besparelse på omkring 150.000 kroner, viser nye beregninger på baggrund af officielle kilder.    

Beregningerne sammenligner varmekilderne ud fra en levetid på 20 år og medregner alle investeringer, tilskud og driftsomkostninger.  

– Varmepumper er en af de billigste veje til grøn varme, men størrelsen på den indledende investering kan virke uoverskuelig for kunden og fjerne fokus fra den samlede besparelse og værdi, de tilfører. Det er en skam, da den grønne omstilling af Danmark dermed bliver forsinket, siger Niels Peter Skov, bestyrelsesformand i brancheforeningen Varmepumpeindustrien (VPI). 

Varmepumpemarkedet ved at tø op 

Af samme grund glæder VPI sig over, at tilskuddet til individuelle varmepumper netop er blevet forhøjet fra 17.000 kroner til 27.000 kroner. Det er et vigtigt skridt på vejen til det, der kan få omstillingen til at gå stærkere.  

– En varmepumpe betaler sig over tid, men mange holder igen, fordi de ikke ved, om tilskuddet er inden for rækkevidde. Af samme årsag havde vi allerhelst set, at tilskuddet blev til et fradrag, så danskerne kan handle, når de har motivationen i stedet for at vente på puljeåbninger, siger Niels Peter Skov. 

Varmepumpemarkedet er stadig langt fra toppen i 2022, hvor der blev installeret omkring 40.000 vandbårne varmepumper. I 2025 forventes cirka 16.000 nye installationer, men salget har været i fremgang siden bundniveauet i 2024.

Find vores pressemeddelelse her

The post Nye tal: Spar 150.000 kroner ved at skrotte gasfyret first appeared on Varmepumpeindustrien.